Det er helt naturligt at indlede dette infohæfte om Otto Mønsteds Kollegium med at fortælle lidt om Otto Mønsted, hvis navn kollegiet bærer.

Otto Mønsted er født på proprietærgården Lyngsbakgård på Djursland i 1838, og han har, om ikke vogtet får, så dog i hvert fald haft muld i træskoene som så mange andre store mænd. Som femtenårig kom han i handelslære i Grenå, og efter udstået læretid arbejdede han som kommis i Roskilde og København.

Allerede i 1865 kunne han nedsætte sig som smør- og kornkøbmand i Århus, og på ret kort tid oprettede han en anselig formue. Det bærende princip i hans forretningsmetoder var kravet om kvalitet og ensartethed af bønderenes produkter, og på sine rejser rundt som smøropkøber, kunne han ved hjælp af sin meget udviklede smagssans, finde frem til det smør, der tilfredstillede hans strenge krav. Alt, hvad han opkøbte, blev samlet i Århus, hvor det blev pakket i dåser eller dritler med eksport for øje. Til hjælp for for bønderne udgav han et lille skrift om den rigtige måde at opdrætte køer på. At dette samtidigt ville betyde en forøget omsætning for hans handel med foderstoffer, viser en anden side af Otto Mønsteds forretningstalent.

Den formue, han havde oparbejdet med smøreeksportør, brugte han til at starte en produktion af "kunstsmør" eller margarine. Det lykkedes ham efter lange eksperimenter at nå frem til et produkt, som kunne honorere han hans strenge krav til kvaliteten, og selv da produktionen var i fuld gang, forlangte han, at der hver morgen skulle bringes ham en smagsprøve af den foregående dags produktion, og hvis kvaliteten ikke tilfredsstillede ham, kom den dags produktion overhovedet ikke på markedet.

Margarineproduktionen blev af bønderne opfattet som en alvorlig og farlig konkurrence til smørret, og allerede kort efter starten i 1883 blev produktionen omgærdet med restriktioner af forskellig art. Otto Mønsted lod sig dog ikke gå på, og han byggede fabrikker i England, hvor han kunne producere en margarine, som kunne sælges på det europæiske marked. Det er da også de engelske fabrikker, der har indbragt langt den største part af den formue han efterlod sig.

Som menneske var Otto Mønsted en utrolig beskeden og tilbageholdende mand, der ikke var interesseret i offentlige hverv, men han var dristig og fremsynet. Han var den første herhjemme, der gjorde brug af reklame for at indarbejde sine varer, og han havde en utrolig flair for at opkøbe råvarer i rette tid og på rette sted. Disse egenskaber, hans strenge kvalitetskrav og vel også et vidst held, var med til at skabe den formue, som han i sit testamente lod overgå til en fond, der skulle bære hans navn.

Otto Mønsted døde i 1916 og blev begravet på Vestre Kirkegård.

	Otto Mønsted (1838 - 1916)

Det er helt naturligt at indlede dette infohæfte om Otto Mønsteds Kollegium med at fortælle lidt om Otto Mønsted, hvis navn kollegiet bærer.

Otto Mønsted er født på proprietærgården Lyngsbakgård på Djursland i 1838, og han har, om ikke vogtet får, så dog i hvert fald haft muld i træskoene som så mange andre store mænd. Som femtenårig kom han i handelslære i Grenå, og efter udstået læretid arbejdede han som kommis i Roskilde og København.

Allerede i 1865 kunne han nedsætte sig som smør- og kornkøbmand i Århus, og på ret kort tid oprettede han en anselig formue. Det bærende princip i hans forretningsmetoder var kravet om kvalitet og ensartethed af bønderenes produkter, og på sine rejser rundt som smøropkøber, kunne han ved hjælp af sin meget udviklede smagssans, finde frem til det smør, der tilfredstillede hans strenge krav. Alt, hvad han opkøbte, blev samlet i Århus, hvor det blev pakket i dåser eller dritler med eksport for øje. Til hjælp for for bønderne udgav han et lille skrift om den rigtige måde at opdrætte køer på. At dette samtidigt ville betyde en forøget omsætning for hans handel med foderstoffer, viser en anden side af Otto Mønsteds forretningstalent.

Den formue, han havde oparbejdet med smøreeksportør, brugte han til at starte en produktion af "kunstsmør" eller margarine. Det lykkedes ham efter lange eksperimenter at nå frem til et produkt, som kunne honorere han hans strenge krav til kvaliteten, og selv da produktionen var i fuld gang, forlangte han, at der hver morgen skulle bringes ham en smagsprøve af den foregående dags produktion, og hvis kvaliteten ikke tilfredsstillede ham, kom den dags produktion overhovedet ikke på markedet.

Margarineproduktionen blev af bønderne opfattet som en alvorlig og farlig konkurrence til smørret, og allerede kort efter starten i 1883 blev produktionen omgærdet med restriktioner af forskellig art. Otto Mønsted lod sig dog ikke gå på, og han byggede fabrikker i England, hvor han kunne producere en margarine, som kunne sælges på det europæiske marked. Det er da også de engelske fabrikker, der har indbragt langt den største part af den formue han efterlod sig.

Som menneske var Otto Mønsted en utrolig beskeden og tilbageholdende mand, der ikke var interesseret i offentlige hverv, men han var dristig og fremsynet. Han var den første herhjemme, der gjorde brug af reklame for at indarbejde sine varer, og han havde en utrolig flair for at opkøbe råvarer i rette tid og på rette sted. Disse egenskaber, hans strenge kvalitetskrav og vel også et vidst held, var med til at skabe den formue, som han i sit testamente lod overgå til en fond, der skulle bære hans navn.

Otto Mønsted døde i 1916 og blev begravet på Vestre Kirkegård.